PORTRÆTMALERI- ET ØJEBLIK AF EVIGHED

Portrætmaleri betegnes ofte som tilbageskuende, for ikke at sige reaktionært. Men snarere er det en genre inden for kunsten, som både har tilpasset sig og udfordret alle stilretninger, svinkeærinder og eksperimenter fra Renæssancen til Modernismen. Måske den eneste genre og retning, der er egentlig tidløs, og som har overlevet alle kunstretninger, eller rettere indlevet sig i dem alle.                               

Portrætkunst er en særlig disciplin. Der en vis strenghed og nogle krav til udøveren, først og fremmest visse tekniske krav og kravet om portrætlighed. Et godt portræt kan være nærgående og udfordrer næsten altid den portrætteredes blufærdighed og beskedenhed.

Portrættet er en form for billedkunst med sin helt egen tiltrækning og udfordring. For mig er det blotstillede ansigt et mirakel, et ordløst budskab om mødet med din næste.Det mest spændende ved portrætmaleri er at hæve billedet ud over den figurative afskrift, at gøre det til noget "mere" end en kopi. Det er at lave billeder, der kalder på sin tilskuer, billeder, der er værd at vende tilbage til. Portrætmaleri giver ikke meget plads til skødesløshed, overfladiskhed og uhæmmet fri udfoldelse.

Det er et udfordrende slid at få det øjeblik af evigheden ind i billedet.